Når man kører gennem Blokhus Klitplantage mellem Hune og Blokhus, står der kort før, man når Blokhus i en lille lysning i skovkanten på nordsiden af vejen en buste af forfatteren Thomas Olesen Løkken, udført af billedhuggeren Svend Bovin.
Forfatteren Thomas Olesen Løkken, blev født d. 25.6.1877 og døde d. 15.9.1955.Sine første barndomsår tilbragte Thomas Olesen Løkken, der var født uden for ægteskab, hos sin bedstemor i Alstrup.
Da hans mor senere blev gift og flyttede ud i Ejersted Klit i Saltum, kom han til at leve sin anden del af barndommen her.
Som tolvårig fik han hoftebetændelse og måtte i seks år gå med krykker. Med skolegangen var det småt, men han læste meget på egen hånd.
Fjorten år gammel kom han i skomagerlære i Hjermitslev; 1894 blev han forbundter i Pandrup, og i 1895 begyndte han, sytten år gammel og ikke udlært, selv en skomagerforretning i Rubjerg.
Han blev tidligt gift og plaget af økonomiske vanskeligheder, så han måtte slå ind på mange slags virksomheder for at skaffe et udkomme. Han reparerede cykler, lavede acetylengasværker og meget andet.
Foto: Thomas Olesen Løkken.
I 1909 flyttede han til stationsbyen Vrå med kone og seks børn, og her havde han i flere år en ret god mekanikerforretning; men familien voksede, og forretningen gik tilbage i krigsårene.
I 1918 flyttede han til Løkken, hvor han en tid var chauffør, boghandler og medarbejder ved forskellige lokale blade. I 1928 købte han Kancelligården i Blokhus, hvor han senere boede. – Fra sin tidligste barndom drømte han om at blive digter.
Allerede i konfirmationsalderen skrev han salmer; senere forsøgte han med noveller og småskitser. Under opholdet i Vrå skrev han en stor roman om sine barndomsår og hjemmets kamp mod fattigdom; men trods mange forsøg på omskrivninger, lykkedes det ham ikke at få stoffet givet den rigtige form.
I 1917 debuterede Olesen Løkken i Pressens Magasin med en lille fortælling: Jesper Spillemand. Sammen med en række andre fortællinger blev den antaget af et forlag, men bogen kom ikke ud før 1925.
Imidlertid havde Olesen Løkken under disse ihærdige forsøg øvet sine evner, og da han 1920 udsendte sin første bog: Bonden Niels Hald, havde han fået et sådant herredømme over sit stof, at han med ét slag vandt sig et navn i litteraturen.
I 1922 udkom fortsættelsesromanen: Niels Halds Hustru.
I 1924: Niels Halds Hjem.
I disse romaner skildres efterkrigstidens bonde, der forlader sin jord for at kaste sig ud i handel og børsspekulation.
Det er dog først da Olesen Løkken endelig får formet sine før omtalte barndomserindringer i romanen:Klavs Bjerg og Bodil, 1923 at han til fulde overbeviser sine læsere om, at han er noget mere end en dygtig folkelig fortæller. Efter denne bedrift nåede Olesen Løkkens navn langt ud over landegrænsen. Hans bøger blev oversat til tysk, svensk, finsk, hollandsk og engelsk, og herhjemme blev han en af vore mest læste forfattere.
Disse ungdomsværker er forfatterskabets kulmination. Siden kølnedes engagementet, og forfatterskabet drejede mere og mere mod det idylliske og lidt melodramatiske.
Han skrev en romantrilogi: Povl Dam (Ungdom, 1925, Kampaar, 1926, Sejren, 1927) der fortæller om de politiske kampår i Vendsyssel.
I 1929 kom en serie med fænglende personskildringer: Folket ved Stormosen
I 1930: Guds venner
I 1931: Mosepigens Søn
I 1935: Drømmen om et Rige.
En ny inspiration ses i skildringen af fiskerungdommen i en vestkystfiskerby En ny Baad i Hav, 1932 og Bjørn Strand, 1940 om havnebyggeriet ved Hirtshals.
Fra samme år er den helt idylliske skildring af en ung piges opvækst i Vildmosen: Pigen fra Vildmosen.
I sine sidste år koncentrerede Olesen Løkken sig om skildringer fra sin barndom, allerede påbegyndt i tobindsromanen om Klavs Bjerg og Bodils søn, Ungdom gaar i Gang i 1938. Klavs Bjergs søn i 1953, og Familien ved havet i 1955 er meget brede og intime, men særdeles levende skildringer af hans opvækst og de mennesker, han mødte.
Olesen Løkken blev fremfor nogen Vendsyssels folkelivsskildrer. Det politiske spillede aldrig nogen stærk rolle for ham. Stærkest er han i sine selvoplevede skildringer af hverdagslivets arbejde, i sine billeder af landskabet og i skildringen af sine ukuelige helte.
I 1928 købte han ejendommen over for Kancelligaarden, hvor han boede til sin død i 1955. (I dag restaurant Casablanca ved Torvet i Blokhus).
Foto: kancelligården i Blokhus.
Her levede han af at drive hotelpension ved siden af sin forfattervirksomhed. Han drev pensionat om sommeren og skrev om vinteren. Desuden drev han fra 1922 en omfattende foreragsvirksomhed.
Thomas Olesen Løkken har skrevet manuskriptet til filmen Husmandstøsen efter en novelle af Selma Lagerlöf.
Privat blev Thomas Olesen Løkken først gift den 13. november 1897 med Marie Sørensen (f. 09-01-1877). Ægteskabet blev opløst i 1928.
Den 23. marts 1934 blev han gift med Solveig Sigfusson (f. 03-03-1906). Ægteskabet blev opløst i 1948.
Den 8. marts 1953 blev han gift med Karen Sørensen (f. 08-02-1913).
