BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jeg søger en handicaphjælper til at indgå i mit team på i alt 3 personer.
Stillingen ligger i gennemsnit på 30 timer ugentlig.
Du vil skulle arbejde i et rul med ca. 2 dagvagter om ugen og hver tredje uge 3, samt evt. afløse ved ferie og sygdom.
Jeg er bevilliget en BPA-ordning.
Timerne ligger primært fra mandag til fredag mellem kl. 7.00 & 21. 00 og i weekenden mellem kl. 10.00 & 20.00
Arbejdsopgaverne er bl.a.:
• Hjælp til personlig pleje og påklædning
• Forflytninger
• Oprydning
• Rengøring
• Tøjvask
• Madlavning
• Hjemmetræning
• Ledsagelse ud af huset.
• Være mine arme og ben - gøre det, jeg selv ville gøre hvis jeg kunne
Hvad medbringer du?
• Du er en teamspiller og er mødestabil
• Du trives med at have et ansvar
• Du trives med, at den ene dag er meget travlt og en anden dag, sker der ikke rigtig noget
• Du er engageret, proaktiv og udfører villigt de opgaver, der bliver pålagt dig
• Du kan være klar til at give en hjælpende hånd i travle perioder. Du er fleksibel og indstillet på, at træde til ved sygdom og ferie
• Du må meget gerne være praktisk anlagt
• Du er glad for madlavning
• Du har humor, er smilende og har et positivt livssyn
• Du er glad for krea og spil – med mig og min datter
• Du er glad for natur
• Du er rolig og omgængelig
• Du har kørekort – er en erfaren bilist – du skal kunne køre mig sikkert i min handicapbus
• Du har ikke behov for at ryge på arbejde
Vær obs på at vi er en lille familie på tre. Du som hjælper hos mig vil blive en del af familien og få et meget venskabeligt og personligt forhold til os, hvorfor det er vigtigt at du kan trives i dette.
Jeg stræber efter et godt arbejdsmiljø og at mine hjælpere har det godt.
Hvem er jeg?
Kvinde på 42 år. Bor i Løkken sammen med min mand og datter.
Jeg er kørestolsbruger og er bevilliget en BPA-ordning.
Jeg er rolig og omgængelig.
Jeg kan lide selskab, maling/tegning, naturen, musik, cafébesøg, koncerter, museums-, familie- og vennebesøg.
Jeg kan lide ro omkring mig, og stilhed er vigtigt for mig.
Jeg lægger vægt på sund ernæring.
Din ansættelse vil være under FairCare, som administrerer løn og arbejdsgiveransvar. Løn efter Hjørring Kommunes retningslinjer, løntrin 11.0 Pt. 143,69 kr. pr. time + tillæg for aften og weekend.
Send en motiveret ansøgning til mig med dit cv og foto.
Begrund gerne hvorfor du søger jobbet som handicaphjælper.
Din ansøgning sendes til vestkystbpa@gmail.com
Jeg udvælger ansøgere til samtale løbende, så har du ikke hørt fra mig inden d. 15.5.2024 er stillingen blevet besat til anden side.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FairCare, Gudum Bygade, 9280 Storvorde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040966