Mæglerhuset Vestkysten præsenterer to helt særlige ejendomme – begge med unikke kvaliteter, men med vidt forskellige rammer. Her er både noget for familien, der drømmer om ferie tæt ved Vesterhavet, og for dig, der ønsker mere plads, natur og værkstedsfaciliteter i hverdagen.
Majvej 12, Skallerup Klit – lækkert fritidshus med havkig
Kun 90 meter fra stranden i populære Skallerup Klit ligger dette fritidshus fra 2004, som byder på 100 kvm med havkig, høj komfort og et solidt udlejningspotentiale.
Boligen er indrettet med en stor, lys stue med hems, brændeovn og udgang til en skøn træterrasse, hvor solnedgangen kan nydes i fulde drag. Køkkenet er åbent, moderne og udstyret med alt, hvad ferielivet kræver – inklusive vinkøleskab.
Her er tre værelser med god soveplads, to badeværelser, hvoraf det ene byder på sauna og badekar, samt vaskesøjle. Udendørs finder du en rummelig terrasse og et lille integreret udhus til ekstra opbevaring.
Sommerhuset er allerede attraktivt på udlejningsmarkedet med en gennemsnitlig årlig lejeindtægt på ca. 120.000 kr. inkl. forbrug. En perfekt kombination af ferieparadis og investering. Pris: 2.395.000 kr. Se boligen her.
Gl. Vittrupvej 1, Vittrup – landejendom med plads til hobby og erhverv
Lidt uden for Vittrup og blot syv kilometer fra Løkken venter en flot renoveret landejendom med idyllisk udsigt til åbne marker og en stor, velanlagt have.
Boligen rummer en lys entré, moderne køkken-alrum, spisestue, flere terrasser samt fire værelser og badeværelse i stueplan. På førstesalen er der stort repos og to lyse værelser med udsigt over landskabet.
Et af ejendommens største plusser er det rummelige udhus. Her er både plads til værksted, hobbyprojekter eller erhverv – med flere disponible rum, toilet og en hyggelig udestue. Haven indbyder til leg, afslapning og friluftsliv.
Her får du moderne komfort i landlige rammer og en bolig med masser af muligheder. Pris: 2.495.000 kr. Se boligen her.
Vil du opleve en af disse boliger? Kontakt Mæglerhuset Vestkysten og book en fremvisning. Du kan også finde flere informationer på deres hjemmeside eller Facebook.