Sol og Strand i Løkken har fået ny chef

Profilbillede
dato

Udlejningen skal løftes til nye højder.

Sol og Strand Feriehusudlejning i Løkken, har pr 1. december forfremmet Charlotte Rehder Borup som ny bureauchef. Charlotte er 48 år og har hele 20 års erfaring i turistbranchen, heraf ni år i feriehusbranchen. Hun er dog ikke et helt nyt ansigt hos Sol og Strand i Løkken, hvor hun indtil nu har fungeret som souschef. 

Opgaven der nu venter, er at løfte samarbejdet mellem ejere af lokale sommer- og feriehuse og Sol og Strand. Dette kommer bl.a. efter at Sol og Strand i Løkken tidligere på året, kunne indvie deres nybyggede bureau på pladsen ved SuperBrugsen og turistbureauet i Løkken. 

Charlotte er ikke i tvivl om, at Løkken har alt det som turister efterspørger, herunder oplevelser. Løkken har både natur, vand, hygge og spændende butikker. Det bliver utroligt spændende at se, hvad der kommer til at ske de kommende år.


Kilde: Redaktionen