Race for Oceans kommer igen til Løkken

Profilbillede
dato

Har du været med én af de to andre gange stafetten har været forbi Løkken? 

2021 bliver tredje gang, hvor Race for Oceans stafetten kommer forbi Løkken. Det er i dag, fredag d. 6. august, at strandrensningen på Løkken Strand finder sted. Race for Oceans starter kl. 9 og slutter kl. 10.30 ved Løkken moleleje.

Formålet med Race for Oceans er at skabe fokus på den stigende plastikforurening i havene omkring os. Samtidig understøttes FN’s Verdensmål nr 14 – Livet i havet.

Stafetten afholdes i Løkken i samarbejde med North Shore Surf Café og Løkken Surfklub og strækker sig over 10 dage – fra Sylt til Skagen. Bag projektet er flere store erhvervsvirksomheder og Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO).

Under stafetten hjælper deltagerne hinanden med at flytte en depeche. Depechen skal flyttes hele 444 km til lands og til vands (alt efter vejrforholdene på den enkelte strækning). 

Vil du gerne vide mere om Race for Oceans? Besøg hjemmesiden https://raceforoceans.org og læs mere. Alle kan deltage i strandrensningen – så kom og vær med til at rydde op på stranden.

Kilde: Redaktionen