Pædagog til Hundelev Friskoles SFO
Hundelev Friskole søger en uddannet pædagog til vores SFO i et foreløbigt årsvikariet fra 1/8 2026 til 1/8 2027.
Stillingen er primært tilknyttet SFO’en, men indeholder også enkelte timer i skoledelen. Vi arbejder tæt på tværs af skole og SFO, fordi det giver os bedre muligheder for at skabe sammenhæng og følge det enkelte barn gennem hele dagen.
I SFO’en lægger vi vægt på:
Nære og autentiske relationer til børnene
Forebyggende og proaktive tilgange
Meningsfulde aktiviteter og fællesskaber
Et godt samarbejde med børn, forældre og kollegaer
Vi er en friskole mellem Løkken og Hjørring med ca. 95 elever, hvoraf omkring 46 går i SFO. Vi er en del af et lokalt fællesskab, hvor samarbejde, engagement og nærvær betyder meget.
Vi har et fantastisk udeområde, som vi bruger så meget som muligt. Derfor forventer vi, at du har lyst til en aktiv hverdag og trives med at være udendørs sammen med børnene.
Stillingen er på ca. 25 timer ugentligt i skoleuger. Der er mulighed for flere timer i forbindelse med feriepasning og nødpasning og vikardækning.
Om dig
Du er uddannet pædagog.
Du har lyst til at arbejde med børn fra børnehaveklasse til 9. klasse.
Du har overblik og ansvarsfølelse.
Du er mødestabil.
Du ser mulighederne i det lille sted.
Du kan omsætte idéer til aktiviteter og fællesskaber, som engagerer børnene over tid.
Du kan samarbejde tæt med børn, forældre og kollegaer.
Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et fællesskab.
Du trives med en aktiv hverdag og har lyst til at være udendørs sammen med børnene.
Kendskab til – eller interesse for – friskolernes værdier og virke er en fordel.
Vi tilbyder
Et sted, hvor tryghed og trivsel vægtes højt.
En arbejdsplads med korte beslutningsveje og mulighed for indflydelse.
Mulighed for at præge og udvikle SFO’ens hverdag.
Engagerede børn, forældre og kollegaer.
Mulighed for ekstra timer i skole- og ferieperioder.
Gode fysiske rammer – både ude og inde.
Et arbejdsmiljø, hvor humor, nærvær og samarbejde prioriteres.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgning og CV sendes til: KS@hundelevfriskole.dk senest onsdag den 17/6 2026 klokken 12.00
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 26
Ring til skoleleder Karina Sejerskilde på 39 39 11 33, hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller aftale et besøg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
S/I Hundelev Friskole, Sejlstrupvej, 9480 Løkken
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ff6aa33a-1db9-4ff6-af8b-e2785ac0c76f