Ocean Rescue Camp i Løkken

Profilbillede
dato

Har du været med på Ocean Rescue Camp i uge 29?

I uge 29 blev Ocean Rescue Camp igen afviklet i Løkken, og denne gang var endnu en stor succes. Bag campen er svømmeklubben Sømærket, og den blev afholdt på stranden i Løkken, hvor 31 børn deltog. På Ocean Rescue Camp sker der en masse i og omkring vandet, hvoraf noget er sjovt og noget er mere alvorligt. 

Der var i år både lege og vandaktiviteter, hvor bl.a. boards og torpedoer indgik. Derudover fik de deltagende børn lært hjerte-lunge-redning ved hjælp af dukker og hjertestarter, og de deltog i redningsaktioner i vandkanten. 

En del af de deltagende børn var gengangere fra tidligere år, men også nye var kommet til. Børnene får mange gode oplevelser, og så knytter de gode og tætte venskaber. Det betyder også, at mange børn er lokale, men nogle er også feriegæster i Løkken som kombinerer Ocean Rescue Campen med deres almindelige ferie. 

Alle deltagere modtog en goodiebag med produkter fra SuperBrugsen, Med24 og Meny. Derudover har Kystbageren doneret chokoladekage, mens Sparekassen Vendsyssel har doneret frugt og myslibarer og Bolcheriet har givet slikkepinde. 

 Hvis du ikke nåede at være med i år, kan du nå det til næste år, hvor Ocean Rescue Club forhåbentligt igen kommer til stranden i Løkken.   

Kilde: Redaktionen