Fra efteråret begynder Hjørring kommune at udskifte gamle gadeskilte – også i Løkken
I år er det 100 år siden, at Løkken fik de allerførste gadenavne – nemlig i 1921. De nye skilte som opsættes, er de helt klassiske, støbte gadeskilte og som ofte har en forklarende tekst stående under selve gadenavnet. For 100 år siden var det Borgerforeningen der tog initiativ til at navngive Løkkens gader, hvorefter de blå emaljerede gadeskilte med hvid tekst blev opsat.
Rundt i byen findes nogle af de originale skilte stadig, bl.a. skiltet på hjørnet af Søndergade og Vittrupsvej. De andre af byens skilte er løbende blevet opdateret, både i 1950 og igen i 1971. De nye skilte som opsættes og hvoraf nogle er med forklarende undertekst, er fundet frem til i samarbejde med Løkken Lokalhistorisk Arkiv. Herunder finder du en liste over de skilte, som alle får en forklarende tekst:
- Anton Bast Vej
- Asylvej
- Carl Jensens Vej
- Damgårdsvej
- Den Skæve Linie
- Harald Fischers Vej
- Møstingsvej
- Nansensvej
- Nordlysvej
- Norgesvej
- Rolighedsvej
- Romedahlsvej
- Støberivej
- Toldbodvej
- Vendelbogade
- Vittrupsvej
Bor du på en af de ovenstående veje? Så kan du allerede nu se frem til et nyt og flot gadeskilt.