Mulig bombe på stranden ved Løkken

Profilbillede
dato

Bomberyddere fra Skive blev tilkaldt.

Torsdag formiddag ringede et vidne til politiet, da der var fundet en bombe/granat-lignende genstand i vandkanten på stranden ved Løkken. Politiet modtog anmeldelsen kl. 09.12, hvorefter en patrulje blev sendt afsted. Da patruljen kom frem til genstanden, var de i tvivl om hvad det helt præcist var, som lå i vandkanten. Derfor blev der sendt bud efter bomberydderne fra Skive.

Explosive Ordnance Disposal, EOD, kom til stranden og kunne vurdere, at der ikke var tale om en bombe – heldigvis. I stedet var der tale om en gammel og rusten iltflaske. 

Selvom iltflasken var gammel, så blev den uskadeliggjort af EOD. Resterne derfra blev fjernet af kommunens driftsvagt. Hele begivenheden var afsluttet omkring 13.30 tiden samme dag.

Kilde: Redaktionen