Mads har stor passion for biler

Profilbillede
dato

Mads startede med at skrue på knallerter, da han var ung, og nu er han indehaver af Autogården Løkken. Han har aldrig været i tvivl, om at det var den vej han skulle gå, og han startede derfor som ung på grundforløbet i mekaniker uddannelsen i Frederikshavn. I dag er han uddannet som automekaniker og autotekniker.

“Jeg startede med at skrue på knallerter og senere biler, så det faldt mig naturligt ind, at jeg skulle være mekaniker,” fortæller han.

Mads har arbejdet på forskellige værksteder, hvor han har fået indsigt i mange forskellige biler af forskellige mærker, og han har i dag meget gavn af at have indsigt i flere bilmærker.

“Efter endt læretid var jeg væk i et års tid på et lille værksted, for så at vende tilbage til min gamle læreplads. Efter nogle år søgte jeg nye udfordringer og søgte derfor arbejde på nuværende arbejdsplads, som jeg har været på i fem og et halvt år, hvoraf det halve år som selvstændig. Jeg har meget gavn af, at jeg kender og har indsigt i flere bilmærker, og derudover kender jeg de eksisterende kunder i Autogården Løkken,” forklarer han.

Der er ikke to dage, der er ens i Autogården Løkken og Mads kan rigtig godt lide den store variation i arbejdet. Derudover kan han også godt lide den tætte kontakt, som han har til sine kunder og at få en god snak med dem.

“Mine dage er aldrig ens, og det kan jeg godt lide. Jeg synes også en god kundekontakt og at kunne mærke, at mine kunder er tilfredse, er vigtigt. Det, at få et skulderklap for godt arbejde eller fair pris samt ikke mindst en god dialog, gør dagen ekstra god,” fortæller Mads.


Foto: Værkstedet hos Autogården Løkken

Det er vigtigt for Mads, at se og høre at kunderne er tilfredse med det arbejde, han udfører for dem, og at kunne hjælpe dem med hvad de har brug for hjælp til. Men det inspirerer ham også at kunne følge udviklingen i autobranchen.

“Jeg synes, at det er spændende at følge udviklingen i autobranchen, det inspirerer mig meget. Det motiverer mig også at få ros fra kunderne, når de vender tilbage med positiv respons efter, at jeg har hjulpet dem med en reparation, og at kunne hjælpe kunden videre i en fart,” fortæller han.

Besøg Autogården Løkken på deres Facebook og hjemmeside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Mads Hansen // Autogården Løkken