Første fase af Løkken Maritime Oase er nu færdig, hvorefter fase 2 og 3 nu venter. Fase 1 er et hyggeligt opholdsområde ved skolen i Løkken. Opholdsområdet byder bl.a. på borde-bænke pladser, planter, badehytter og generelt en utroligt hyggelig og maritim stemning.
De to sidste faser vil byde på den sunkne fiskekutter – en maritim legeplads, samt en stor multibane. Før arbejdet kan fortsætte, skal den sidste del af finansieringen på plads.
Projektet, Løkken Maritime Oase, har fået støtte fra bl.a. Spar Nord Fonden, Norlys og Hjørring Kommune.