Løkken får nye gadeskilte

Profilbillede
dato

Kender du en gade, som mangler et skilt?

Den store udskiftning af skilte i Hjørring Kommune er så småt begyndt. Det betyder, at gaderne i Løkken får nye skilte. Mange af de nye skilte som finder vej til Løkken er med en lille undertekst, som forklarer hvorfra gaden har fået sit navn.

Løkken og en række foreninger i byen har ønsket, at de nye skilte bliver opsat så hurtigt som muligt. Det skyldes, at Løkken over længere tid er blevet brandet som Den gamle badeby. At skiltene kommer med små forklaringer er et fantastisk bidrag til hele historiefortællingen, der finder sted i byen. 

Desværre har Hjørring Kommune endnu ikke plads i budgettet til at udskifte alle skilte på én gang. Derfor opfordrer formand for Løkken.dk, Stefan Karlborg, lokale foreninger og butikker til at betale nogle af skiltene i deres område. 

På nuværende tidspunkt er fem gadeskilte blevet skiftet. Derudover har en beboer på Lars Jensens Vej bestilt to skilte til vejen. Et skilt koster ca. 1500 kr. pr stk. og da der normalt skal bruges to skilte pr vej/gade, koster det omkring 3000 kr. samlet. 

Vil du gerne hjælpe Løkken til hurtigere at få nye gadeskilte, kan du kontakte Simon Jacobsen på mobil 28 44 94 94. 

Kilde: Redaktionen