Den 1. juli 1895 ankom de første gæster til det nyåbnede Løkken Badehotel.
Det var Enkefru Kromann fra Marstal med sine to døtre. Dagen efter kom de næste gæster sagfører Christiansen fra Aarhus med familie, købmand C. H. Friis fra København og købmand Chr. Jensen fra Ribe. I de følgende dage fulgte flere gæster efter. Løkken Badehotel var i gang.
Badehotellets åbning var begyndelsen på en ny æra i Løkkens historie. Man begyndte for alvor at satse på turisterne, eller badegæsterne, som man kaldte dem i begyndelsen. Meget betegnende åbnede badehotellet i en af byens gamle skudehandlergårde, Asps Gaard. Badegæsterne afløste handelsvarerne, som der ikke længere var forretning i.
Foto: Peder Mortensen Asp Geertsen
Fra Asps Gaard var der drevet skudehandel i alt fald tilbage til slutningen af 1700-tallet. Gården havde fået navn efter Niels Asp Geertsen, der købte ejendommen i 1849. Han døde allerede i 1855. Hans enke giftede sig med Conrad Christensen, der drev skudehandlen videre og blev en af de betydeligste skudehandlere i Løkken.
Efter hans død i 1876 overtog Niels Asp Geertsens søn, Peder Mortensen Asp Geertsen forretningen. Skudehandlen sang på dette tidspunkt på sit sidste vers, og forretningen gik efterhånden over til at være en købmandshandel uden ind- og udførsel over Løkken strand.
I 1895 valgte Peder Mortensen Asp Geertsen at sælge ejendommen til Løkken Badehotel A/S, som han selv var en af initiativtagerne til oprettelsen af, og selv var storaktionær i. Han havde set, at fremtiden lå i turismen og flyttede til Frederikshavn.
Badehotellets indre og ydre
Foto: Badehotellets thepavillon 1895-99
Badehotellets hovedbygning var skudehandlergårdens stuehus ud mod Torvet med en meget central og synlig placering. På facaden stod der "Badehotellet-Løkken" med store bogstaver. Denne bygning blev i høj grad Badehotellets ansigt udad til.
Der er produceret et utal af postkort af Badehotellet, de viser altid hovedbygningen taget fra Torvet. Det samme gør de foto, man finder i private album. Det er svært at få et ordentlig billede af bygningerne andet sted fra. Badehotellet set fra Torvet er måske det mest fotograferede motiv i Løkken gennem tiderne.
I hovedbygningen blev indrettet spisesal, køkken, fadebur, læseværelser og et antal hotelværelser. Billedet far kort efter hotellets åbning er formentlig taget af Kirstine Lund. Foran hotellet holder den vogn, man brugte til at hente gæster på stationen i Vraa med.
Foruden hovedbygningen var der en fløj ud mod Vrenstedvej. Den var oprindeligt en selvstændig skudehandel, men blev opkøbt af Niels Asp Geertsen i 1854. Den havde gennem tiderne været pakhus, bolig og rummet flere forskellige funktioner, f.eks. posthus. Den blev ombygget og indrettet til 15 hotelværelser. Bag ved hovedbygningen lå endnu et hus fra skudehandlertiden.
Det blev indrettet til bolig for bestyreren og personalet. Den 4. og sidste bygning lå mod nord og var indrettet med sal og havestue. Mellem bygningerne var der sportsplads og længst mod øst en have. Her groede der store træer, som man kunne sidde i skyggen af og nyde sin kaffe, når solen blev for voldsom. De fleste blev overrasket over en have med store træer så tæt ved havet i Løkkens salte luft.
Haven var man da også så stolt af, at man fik lavet et postkort af den. Desuden havde hotellet fået opstillet en pavillon i klitten ved vejen ned til stranden og badevogne på stranden. Hotellet tog også initiativ til til at få anlagt en ny og bedre vej til stranden (senere kaldt Sdr. Strandvej), man købte en grund, der spærrede, og rev det gamle hus ned (hvor Peter Baadsmand ligger i dag).
Foto: Turistplakat fra åbningen i 1895
Hele herligheden kan ses på en turistplakat, man fik fremstillet i forbindelse med åbningen af Badehotellet. Hotellet er på plakaten flyttet ned i klitterne og vendt om, så man får et kik ud over havet. Og der er ikke sparet på effekterne. Reklamer var dengang ikke mere troværdige end i dag. Men Badehotellets bygninger er gengivet nogenlunde troværdigt, og billedet på plakaten giver et meget godt indtryk af, hvordan Badehotellet så ud, da det åbnede.
Før Badehotellet åbnede, var der også badegæster i Løkken, men de var få. De boede på Gæstgivergaarden eller indkvarterede sig privat. Efter åbningen kom de til byen i et helt andet antal. Det var det finere borgerskab. Almindelige mennesker havde ikke råd til at holde 14 dages ferie med indlogering på hotel.
I Vendsyssel Tidende blev der om sommeren bragt lister over, hvem der nu var ankommet til Badehotellet i Løkken for at indlogere sig og nyde strandlivet. På trods af de mange fine gæster, der blev skrevet om i avisen, var de første år ikke en økonomisk succes. I 1904 var kapitalen spist op, og aktieselskabet solgte hotellet til Carl Elias Christensen, der både var bestyrer på Badehotellet og ejede Gæstgivergaarden.
Carl Elias Christensen - kaldet Bade-Christensen - var født i Sdr. Felding syd for Herning og udlært i mejerifaget. Inden han købte først Gæstgivergaarden og senere Badehotellet i Løkken, havde han i nogle år lejet Lem Station Gæstgivergaard i Vestjylland. Han var en fremsynet og dynamisk mand, der indså, at det ikke var nok at have en af Danmarks bedste badestrand. Hvis der skulle lokkes badegæster til måtte byen gøres mere indbydende i sig selv, og det kæmpede han utrætteligt for.
Som formand for sundhedskommissionen var han med til at begrænse møddingernes antal og sørge for, at der i 1908 blev gennemført en kloakering af hovegaden. Det var også hans fortjeneste, at hovedgaden blev brolagt i 1909, ligesom han var med til at skubbe på for at få oprettet vandværk og elektricitetsværk. Han var desuden en af initiativtagerne til oprettelsen af Borgerforeningen i 1905.
Badehotellet havde de første år ikke spiritusbevilling. Det blev åbnet i en periode, hvor afholdsbevægelsen stod meget stærkt, og hvor man fra afholdsfolkenes side agiterede kraftigt imod spiritusbevillinger til hoteller og restauranter. Man var imod både nye bevillinger og fornyelse af eksisterende. Badehotellet fik, da man søgte, sognerådets opbakning, men amtsrådet afslog.
Forretningsmæssigt var det selvfølgelig uheldigt, med det klientel man havde, at man ikke kunne servere en øl eller et glas vin til maden. Man kom uden om problemet i de perioder, fordi Badehotellet blev drevet sammen med Gæstgivergaarden, så gæsterne kunne gå derhen og få et glas.
I 1910 solgte Carl Elias Christensen Badehotellet til Inger Søndergaard, og først med hende fik Badehotellet selvstændig bevilling. Det skete dog ikke uden sværdslag, for nu havde afholdsbevægelsen fået vind i sejlene. Der blev afholdt kommuneafstemning, som man kunne efter de nye regler, og her var der stort flertal mod at give Badehotellet bevilling.
Bevillingen blev alligevel givet af Indenrigsministeriet, men først i 1915. Inger Søndergaard var ugift. Hun drev Badehotellet sammen med en bror.
Foto: Badehotellets Have 1911
Der var i de lokale aviser jævnligt beretninger om livet i Løkken i badesæsonen:
"Vor By (Løkken) er i denne Tid overfyldt med Badegæster, og selvfølgelig sætter de mange fremmede Mennesker Præg paa den. Hotellerne har alt optaget, og i næsten hvert Hus er et eller flere Værelser udlejet; alene paa Badehotellet "ligger" der ca. 150 Gæster, og Hotellets store Gaard er Dagen lang fyldt med Automobiler fra alle Egne af Landet......... Livet gaar ellers sin sædvanlige Gang - man sover, spiser, gaar i vandet, flirter lidt - og keder sig! Men saaledes er det jo overalt ved Badesteder, og det er ikke noget særegent for Løkken! En af Sæsonens store Begivenheder, der for en Dag ryster Folk ud af den sædvanlige Trædemølle, finder iøvrigt Sted i Dag, Mandag, idet Fru Oda Nielsen giver en Underholdning paa badehotellet med paafølgende Bal. En anden begivenhed, dog af lidt anden Art, Indtræffer i Morgen, Tirsdag, idet der da afholdes en Maleriauktion samme Sted, for øvrigt for første Gang i Løkkens Historie. Og begge Dele - baade Fru Oda og Malerierne - glæder Gæsterne sig til; thi er der noget ,man lærer ved et badested, saa er det i hvert Fald med hensyn til Adspredelse - Nøjsomhed."
(Nordjysk Dagblad 19.7.1920).
Inger Søndergaard solgte i 1924 badehotellet til gårdejer og strandfoged Marinus Svendsen fra Sdr. Kongerslev i Himmerland. Han byggede i 1928 en ekstra etage på hotellets hovedbygning. Kort tid efter byggede han også en ekstra etage på fløjen ud mod Vrenstedvej.
Det er lidt uklart, om det også var ham, der udvidede med en fløj vinkelret på hovedbygningen med nyt køkken og spisesal, eller om den blev opført i Inger Søndergaards tid. Den blev formentlig bygget i Marinus Svendsens tid. Efter 17 år som hotelejer solgte Marinus Svendsen i 1941 Badehotellet til fiskeeksportør Peder Brix Kjelgaard og frk. Anne Christensen.
Det blev Anne Christensen, der kom til at stå for driften. Hun var 20 år forinden kommet til hotellet som servitrice. Hun var vellidt og myndig og regerede på stedet frem til 1963, hvor hun solgte sin andel.
I 1985 blev hotellet solgt til et konsortium, der foretog en gennemgribende renovering med respekt for stedets historie, og hvor hotellet fik sit nuværende udseende. Det ombyggede hotel blev solgt i time share andel, en ejer- og driftsform, der stadig anvendes.
