Skal du finde danseskoene frem?
Er du til latinamerikansk musik og danse som salsa og cha- cha-cha? Så skal du måske med til dans hos Kulturhus Løkken. Danseaftenerne finder sted den 2. november, 24. november og 8. december – alle dage kl. 19.00-21.00.
Instruktør Jens Henrik Jensen vil sørge for, at alle får bevæget sig på dansegulvet og at alle går derfra, med endnu flere dansetrin i bagagen end de kom med.
Der vil være plads til fejltrin, så du er mere end velkommen selvom, du er nybegynder. Aftenerne er for alle. Danse-arrangementet er støttet af Hjørring Kommune og afholdes af Samværsgrupper 9480.
Lyder det som noget for dig? Arrangementet er helt gratis. Ønsker du at blive medlem af Samværsgrupper 9480, koster det 100/200 kr. pr husstand. Pengene går bl.a. til andre arrangementer og deres indhold.