Hele sommeren byder Løkken på en række aktiviteter for hele familien. En af arrangørerne bag et utal af events er Outnature. Outnature har stablet en aktivitet på benene, hvor man kan tage ud på Rav Safari i jagten på Nordens guld. På denne tur lærer I, hvordan man finder rav i det fri, når I slår et smut forbi byens naturskønne strand.
Sammen går vi på opdagelse langs kysten, hvor I vil få en introduktion i, hvordan man finder rav. Til turen bruger guiderne ravlygter med et specielt uv-lys, som har en speciel effekt på rav, så der bliver kastet lys tilbage, når man lyser på ægte rav. Sådan en lygte har I mulighed for at leje. Undervejs vil I få en større viden om hvor, hvornår og hvordan man kan finde rav, lære om hvad rav egentlig er for noget, dens værdi og hvad man kan bruge ravet til og høre mere om dens fortællinger.
Med i prisen får I kaffe eller kakao, inspiration til at finde rav på egen hånd, mulighed for at leje en ravlygte til turen og 2 timers Rav Safari. Så trænger dig og din familie til en sjov dag ved Vesterhavet, så er dette en oplagt aktivitet at tage på. Mødestedet er ved Løkken Moleleje eller ved Blokhus Strand, placeringen for hvert event, kan du læse mere om her på deres hjemmeside.
Dine udgifter:
Voksenbillet m. lygte: 195 kr. pr. person
Voksenbillet u. lygte: 175 kr. pr. person
Børnebillet m. lygte: 95 kr. pr. person
Børnebillet m. lygte: 75 kr. pr. person
Køb af lygte inkl. batterier 275 kr.