Hvem skal modtage årets Frivilligpris?

Profilbillede
dato

Du kan være med til at indstille kandidater til prisen.

Hvert år uddeler Hjørring Kommune en frivilligpris, som en påskønnelse af alt det frivillige sociale arbejder der finder sted i kommunen. Frivilligprisen uddeles til enten en person, en gruppe, en forening, en organisation eller en institution, som har ydet en helt særlig indsats indenfor det frivillige sociale arbejde. 

Arbejdet skal ske i overensstemmelse med Hjørring Kommunes frivillighedspolitik for det sociale område.

Alle borgere i Hjørring Kommune kan indstille en kandidat til Frivilligprisen 2021. For at indstille en kandidat, skal du skrive en begrundelse for valg, samt notere kandidatens navn, adresse og organisatoriske tilhørsforhold.

Det er vigtigt at vide, at ansatte i Hjørring Kommune, som gennem deres daglige arbejde har med frivilligområdet at gøre, ikke kan indstilles til Frivilligprisen. 

Har du dine tanker på en kandidat? Klik ind på Hjørring Kommunes hjemmeside, og send din ansøgning via deres formular. Fristen er mandag d. 6. september 2021.

Vinderen af Frivilligprisen modtager en check på 15.000 kr., som tak for den store frivillige indsats. 

Kilde: Redaktionen