Historisk overblik: Den Hvide By

Profilbillede
dato

Løkken by byder på en masse spændende historier, og en af dem er om Den Hvide By. Den Hvide by er et af de smukkeste vartegn for Løkken og er en betegnelse for hvide badehuse på stranden. 

På den brede sandstrand findes der i alt 485 hvide badehuse. De første badehuse blev bygget tilbage i 1908, hvor der med tiden er kommet flere til.

Den Hvide By er ikke til stede på den brede sandstrand året rundt. Hvert år d. 1. maj køres badehusene ned til stranden. Placeringen af de mange huse tager sin tid og kræver et stort arbejde for, at de alle igen har fødderne i sandet. 

Badehusene står ved Vesterhavet frem til september, hvor de atter køres tilbage i vinterhi. De mange badehuse danner rammen for mange hyggelige timer ved vandet i løbet af sommeren.

Skal man kigge tilbage til begyndelsen på historien om de små huse, så var det oprindeligt badehotellerne der i 1895 opstillede små huse på stranden. Dengang brugte badehotellerne de små huse som omklædningsrum. I dag er badehusene ejet af private, som går i arv fra generation til generation.

I begyndelsen var der ingen krav eller retningslinjer for hvordan husene skulle se ud i forhold til både farver og konstruktionen af husene. I dag er der kommet nogle faste retningslinjer for hvordan husene skal se ud. 

Kilde: Redaktion