Kulturhuset i Løkken byder Henriette Søvind velkommen, hvor hun vil holde sit foredrag der hedder ”Det vi ikke taler om”.
Henriette Søvind er foredragsholder, samfundsdebattør, uddannet NLP-Master - Trainer, Livsdesigncoach, skyggevejleder/coach, kostvejleder, og så er hun også forfatter til bogen: "Hvem ejer dig, det gør du"
Foredraget omhandler det vi ikke taler om, men det vi har på hjerte, hvem der tør bryde tabuerne og sætte ord på dem.
I løbet af foredraget tager Henriette fat på forskellige emner eksempelvis, hvorfor hun hader sin eksmand samtidig med, at hun har et behov for at følge med i alt hvad han laver på de sociale medier, eller om det er okay at elske sine egne børn mere end sine bonusbørn. Emnerne er mange og publikum er velkomne til at bryde ind undervejs med et emne de har på hjerte.
Denne aften i selskab med Henriette skal være med til at vise dig vejen og give dig modet til at handle. Efter foredraget vil du føle dig modigere og mere kraftfuld, som kan være med til at rykke dig i den retning, du ønsker i livet.
Du får muligheden for at slutte fred med fortiden og kunne elske på en helt anden og mere befriende måde.
Så hvis du har lyst til at lære om dine egne styrker og finde din indre drivkraft frem og skabe en balance på det familiemæssige-, personlige og arbejdsmæssige plan, så er foredraget lige noget for dig.
Arrangementet finder sted d. 7 oktober kl. 19.30. Du kan læse mere om arrangementet og købe billetter på Kulturhusets hjemmeside.