BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig lærer til et barselsvikariat med tiltrædelse 22. januar 2024
Ingstrup Trivselsskole
Vi søger en dygtig og passioneret lærer til varetagelse af undervisningen i fagene dansk, emne (historie, samfundsfag og kristendom), idræt samt delt klasselærerfunktion i 7./8. klasse. Du skal have lyst til at arbejde i vores skønne skole med faglighed, tryghed og nærvær som pædagogisk grundlag. Så har du kvalifikationerne i orden, mod på nye opgaver og et stort hjerte for børn i alle aldre skal du søge denne stilling hos os. Vi glæder os til at møde dig.
I det vestlige Vendsyssel tæt på smuk natur med skov og det dejlige Vesterhav ligger Ingstrup Trivselsskole og -børnehave. Her tror vi på, at hvert barn er unikt og skal mødes dér, hvor det er af nærværende, glade og engagerede voksne. Foruden at have kontinuerligt fokus på det enkelte barns trivsel, lægger vi stor vægt på det forpligtende fællesskab og faglighed i praksis.
Der er en stærk tradition for et godt og udbytterigt samarbejde med skolebestyrelsen, forældrekredsen og lokalsamfundet. Vi har dejlige fysiske rammer såvel som store og skønne udearealer. Vi søger en dygtig lærer med de rette kompetencer til at skabe glæde og tage ansvar for børnenes trivsel i hverdagen. Vi er en lille friskole med 70 elever fra 0. – 9. klasse og en børnehave med 15 – 20 børn.
Vi ønsker en lærer, som:
- Har et stort hjerte for børn i alle aldre.
- Er synlig og tillidsskabende overfor børn, forældre og kolleger.
- Har lyst til at arbejde i vores skønne friskole med nærhed, trivsel og faglighed som pædagogisk grundlag.
- Er god til at skabe gode og betydningsfulde relationer.
- Kan se sig selv i skolens pædagogiske grundlag.
- Er empatisk og god til at samarbejde.
Vi tilbyder:
- En velfungerende skole med dejlige børn og dygtige og engagerede kolleger.
- En skole med et solidt pædagogisk grundlag i hyggelige rammer inde og ude.
- Stor indflydelse på skolens hverdag og de pædagogiske aktiviteter.
- En flok glade og velfungerende børn.
- Forældre som støtter op om skolen.
- Stor opbakning i lokalområdet.
- En varm og humoristisk omgangstone med respekt for den enkelte.
- Et trygt og rummeligt fællesskab.
Vil du vide mere eller ønsker du en rundvisning
Se mere om Ingstrup Trivselsskole og -børnehave på vores hjemmeside www.ingstruptrivselsskole.dk samt på Facebook og Instagram. For rundvisning eller svar på spørgsmål kontakt skoleleder Christian Filholm Nielsen på 50 70 04 33
Ansøgning og ansættelsessamtaler
- Ansøgningsfrist: 14. december 2023 kl. 12.00: Ansøgning sendes til mail@ingstruptrivselsskole.dk mrk. Ansøgning lærer.
- Vi afholder løbende samtaler.
Løn- og ansættelsesforhold
- Tiltrædelse 22. januar 2024
- Stillingen er 66 procent
- Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Om Ingstrup
- Du kan få et godt indtryk af Ingstrup by og dens engagerede mennesker på dette link: https://ingstrup.dk/ og på denne video https://www.youtube.com/watch?v=25rppAdvMTA
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ingstrup Trivselsskole og -børnehave, Præstegaardsvej, 9480 Løkken
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950718