Dygtig pædagog til Ingstrup Trivselsbørnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dygtig pædagog til Ingstrup Trivselsbørnehave

Vi søger en dygtig pædagog med lyst til at arbejde i vores skønne børnehave med udeliv, tryghed og nærvær som pædagogisk grundlag. Så har du kvalifikationerne i orden, mod på nye opgaver og et stort hjerte for børn i alle aldre skal du søge denne stilling hos os. Vi glæder os til at møde dig.

I det vestlige Vendsyssel tæt på smuk natur med skov og det dejlige Vesterhav ligger Ingstrup Trivselsskole og -børnehave. Her tror vi på, at hvert barn er unikt og skal mødes dér, hvor det er af nærværende, glade og engagerede voksne. Foruden at have kontinuerligt fokus på det enkelte barns trivsel, lægger vi stor vægt på det forpligtende fællesskab.

Ingstrup Trivselsbørnehave er en integreret del af Ingstrup Trivselsskole med 15-25 børn i børnehaven og ca. 90 elever fra 0. – 9. klasse i skolen. Børnehaven og skolen er en synlig og vigtig del af lokalsamfundet. Der er en stærk tradition for et godt og udbytterigt samarbejde med skolebestyrelsen, forældrekredsen og lokalsamfundet. Vi har dejlige fysiske rammer såvel som store og skønne udearealer. Vi søger en dygtig pædagog med de rette kompetencer til at skabe glæde og tage ansvar for børnenes trivsel i hverdagen.

Vi ønsker en pædagog, som

  • Har et stort hjerte for børn.
  • Er synlig og tillidsskabende overfor børn, forældre og kolleger.
  • Er god til at skabe gode og betydningsfulde relationer.
  • Kan se sig selv i børnehavens pædagogiske grundlag med fokus på udeliv og samarbejde med skolen.
  • Er empatisk og god til at samarbejde.

Vi tilbyder

  • En velfungerende børnehave med dejlige børn og dygtige og engagerede kolleger.
  • En børnehave med et solidt pædagogisk grundlag i hyggelige rammer inde og ude.
  • Stor indflydelse på børnehavens hverdag og de pædagogiske aktiviteter.
  • En flok glade og velfungerende børn.
  • Forældre som støtter op om børnehaven.
  • Stor opbakning i lokalområdet.
  • En varm og humoristisk omgangstone med respekt for den enkelte.
  • Et trygt og rummeligt fællesskab.

 

Vil du vide mere eller ønsker du en rundvisning

Se mere om Ingstrup Trivselsskole og -børnehave på vores hjemmeside www.ingstruptrivselsskole.dk samt på Facebook og Instagram. For rundvisning eller spørgsmål: Kontakt pædagogisk leder Mads Thomsen 22 39 33 44 / Skoleleder Christian Filholm Nielsen på 50 70 04 33

Ansøgning og ansættelsessamtaler

  • Ansøgningsfrist: fredag d. 7. juli 2023 kl. 12.00: Ansøgning sendes til mail@ingstruptrivselsskole.dk mrk. Ansøgning.
  • Vi afholder løbende samtaler.

 

Løn- og ansættelsesforhold

  • Tiltrædelse 1. august 2023 eller snarest herefter.
  • Stillingen er på 18 timer på normaluge svarende til 51% stilling på årsbasis med mulighed for vikartimer i både børnehave og skole.
  • Løn og ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst mellem BUPL og den forhandlingsberettigede organisation. Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer, straffeattest og børneattest.

 

Om Ingstrup

Du kan få et godt indtryk af Ingstrup by og dens engagerede mennesker på dette link

https://ingstrup.dk/ og på denne video https://www.youtube.com/watch?v=25rppAdvMTA

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ingstrup Trivselsskole og -børnehave, Præstegaardsvej, 9480 Løkken

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: mail@ingstruptrivselsskole.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858064

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet