Til forskel fra de fleste andre byer, så ved vi præcist, hvornår Løkken blev grundlagt. Det skete i 1678, da de to første huse blev bygget på det, der dengang hed Furreby Løkke. Oplysningen findes i Christian den 5. Markbog for Furreby Sogn fra 1682-83. Her er på side 2 bragt en oversigt over de opmålte ejendomme i sognet og under jordløse huse nederst på siden er under overskriften Løchen angivet 3 navne: Christen Clemmendsen, Simon Sørrensen og Clemend Nielsen.
Om de to første navne er i en klamme angivet: Opbygt og fæst af Amt Skrivern Mogens Willumsend 1678. Om det sidste navn er i en selvstændig klamme angivet: Anno 1682 fæst af Amt Skrivrn Petr. Klein. Om alle 3 huse er i en anden klamme angiver: Dise 3de Huse hafr ingen iord i Marken eller kaalhafuer Men nere Dem af Ølsal och andet.
Markbøgerne blev udarbejdet i 1681-83 som grundlag for matriklen i 1688. I markbøgerne blev al jord opmålt og vurderet og sat i hartkorn. Efter svenskekrigene var landet i pengenød, og matriklen skulle danne grundlag for påligningen af skatter.
Foto: Løkken i markbogen
Det vides om Simon Sørensen, at han havde krohold. Han blev i november 1683 overfaldet og pryglet i sit hjem af Jørgen Pedersen Normand og dennes hustru Mette Larsdatter. Overfaldet blev overværet af Oluf Pedersen fra Norge og Anders Pedersen fra Øland, der lå på reden med sin skude. Episoden fik et retsligt efterspil og er nedfældet i Børglum Herreds tingbog. De to optegnelser i markbogen og tingbogen er de ældste skriftlige kilder om Løkken.
Simon Sørensen og hans kone Else Christensdatter kan følges i kirkebogen. De får børn døbt både i 1681, 1683 og 1694 (tre piger). Ved dåben af de to første piger er Løkken ikke blevet en selvstændig bebyggelse endnu. Stedbetegnelsen Løkken anvendes ikke i kirkebogen. Det gør den først fra og med 1692, hvor et nyt bind tages i brug. Herefter er det i kirkebogen angivet, hvis man er fra Løkken.
Stavemåden er iøvrigt varierende. I markbogen fra 1683 staves det: Löchen, i kirkebogen fra nogenlunde samme tid: Lÿchen. Senere bliver det til: Lÿcken og Lÿkken. Først langt op i 1800-tallet anvendes stavemåden: Løkken. Simon Sørensen og Else Christensdatter er ikke begravet på Furreby Kirkegård, derfor kendes deres dødsdag ikke. De er formentlig flyttet fra sognet lidt før eller omkring 1700. Huset overtages af Christen Nielsen.
Christen Clemmensen er 44, da han bygger hus på Furreby Løkke i 1678. Det vides ikke, om han er gift på dette tidspunkt, men det er han formentlig. Han bliver den 28.2.1697 trolovet med Mette Pedersdatter og den 3.10.1697 gift med hende. Den 1.1.1697 bliver Maren Jensdatter fra Lÿchen begravet på Furreby Kirkegård, 63 år gammel. Det er to måneder før Christen Clemmensens trolovelse, og Maren Jensdatter kan meget vel have været hans første kone.
Clemen Nielsen er 36 og gift med Mette Jensdatter, da han bygger hus på Løkken i 1682. Hun dør i 1699 og han bliver året efter gift med Maren Jensdatter. Clemen Nielsen dør i 1702 56 år gammel. Maren Jensdatter bliver efterfølgende gift med Niels Jensen Bruun, og det er formentlig ham, der står som ejer i 1715 (Niels Jensen).
Foto: Mindesten i Vendsyssel Plantage
De 3 huse på Furreby Løkke bliver efterhånden til flere. I 1688 angives der at være 5 huse og i 1715 er antallet vokset til 15 huse. Det år sælges husene i Løkken på auktion til generalmajor Møsting Rønnovsholm, der sikkert køber husene som en investering. Han har set muligheder i skudehandlen. Inden salget til Møsting hørte husene under Kronen og var udlagt til underhold for 3. jyske Rytterregiment.
Beboerne af de 15 huse, både nuværende og tidligere, er nævnt i tingbogen, og du kan læse mere om dem her.
Perioden 1678-1715 er første fase i Løkkens tilblivelseshistorie. Antallet af huse forøges fra 2 til 15, og beboerne handler med nordmændene, men har endnu ikke selv anskaffet sig skuder, så vidt det kan ses. De første skippere har slået sig ned på stedet, men rigtigt gang i skudehandlen kommer der først efter 1715, hvor de første skudehandlere etablerer sig, men så går det tilsyneladende stærkt.
