Børn er aktive i Løkkens natur

Profilbillede
dato

Du kan stadig nå at tilmelde dig en af de mange spændende aktiviteter 

I Løkken og naturen omkring, er der utroligt meget at lave. Det har 37 børn fra Løkken opdaget, hvilket har gjort, at de har tilmeldt sig den spændende og nye aktivitet, Ung Outdoor. Ung Outdoor tilbydes af GVL i samarbejde med Vestevent og DGI. 

Første dag var vellykket og bød på opgaver og aktiviteter i og ved vandet. Der blev sejlet i havkajak, mega SUP og leg på en glidebane. Ung Outdoor finder sted én gang om måneden – næste gang er den 6. september. Det er netop 6. september du kan nå at være med, hvis du tilmelder dig nu. 

Hver gang Ung Outdoor finder sted, er det kl 17.20 og der er fællesspisning hver gang. Derudover er der allerede fastlagt et fantastisk program for efteråret. Nogle af efterårets aktiviteter er surf, tur i bunkerne om natten, UV-safari og et stort julemarked når julen kommer tættere på. 

Vil du gerne tilmelde dig Ung Outdoor kan du kontakte Martin på tlf. 40 71 70 71, Torsten på tlf. 61 70 52 06 eller Nina på tlf. 27 20 54 62.

Kilde: Redaktionen