Børglum Kloster får besøg af Århus Universitetskor

Profilbillede
dato

Børglum Kloster får i sommerferien fint besøg af Århus Universitetskor, som afholder en sommerkoncert lørdag d. 3 juli kl. 15.00. Koncerten foregår i den gamle domkirke på Børglum Kloster. Koncerten er et ekstra tilbud som klosteret giver til de mange besøgende på stedet, så man kun skal betale den normale entrébillet for at kunne nyde den smukke koncert.

Koncerten går under navnet Den lyse nat med undertitlen Det er ugen den fine lyse nat, som er et citat af Hans Hartvig Seedorff. Koncerten berører derfor tre temaer, som de har samlet i tre buketter: kærlighed, sommer og nat. Lysets betydning og dets symbolstyrke er indfaldsvinklen i dette dansk-svensk-norske program, som blander bibelske og kirkelige tekster med natur- og årstidsrelateret lyrik.

I forbindelse med koncerten tilbyder Cafe Vognporten en lækker frokostplatte, som består af koldrøget laks med hjemmelavet urtedressing, lun kalvemedaljon med kold kartoffelsalat og tomat bagt med feta og basilikum, jordbær-panna cotta med friske bær samt brød og smør. Denne herlighed kan købes på stedet. 

Kilde: Redaktionen