30 nye værker på vej til Løkken Kunst-sti

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Med afsæt i de 17 Verdensmål, er flotte og spændende vægmalerier på vej til den velkendte sti.

Kunstmaleren Jane Mikolajewicz, er i gang med at male det første af i alt 30 kunstværker, som alle vil være at finde langs Løkken Kunst-sti.

Janes maleri er et murmaleri som er en del af et større Erik Larsen univers.

Alle 30 malerier har det tilfælles, at de enten laves af frivillige og etablerede kunstnere fra lokalområdet.

Malerierne vil sammen illustrere lokalhistorien, men i en global kontekst, med afsæt i de 17 Verdensmål. 

Det er ikke uden grund, at det netop er i Løkken dette projekt finder sted.

I oplægget til det spændende projekt står der bl.a.: Løkken er en fantastisk by rig på natur og med mange smukke vartegn. Her findes de gamle stisystemer, som snor sig i baghaven i den betagende nordvestkyst.

Løkken Kunstrute bliver en 2-6,5 km. lang rute for hele familien. Den snor sig gennem hemmelige stier og smukke vartegn og legepladser og hvileområder i det kystnære centrum af den lille badeby”. 

De 30 kunstværker vil hver især blive ledsaget af QR-koder – koder der kan scannes med mobiltelefonens kamera og som giver adgang til endnu mere spændende viden om de enkelte værker.

Vi ser frem til at følge de mange værkers tilblivelse, men også til at se det færdige resultat. 

Kilde: Redaktionen