Boligerne er indflytningsklare i efteråret 2022.
Som beboer i Løkken er du sikkert allerede gået forbi Skoleparken i Løkken og set, hvordan 18 nye lejeboliger hurtigt skyder frem på byggepladsen. Løkken Park Nord er navnet på den nye bebyggelse og opføres af Løkken Park Nord ApS.
De 18 lejeboliger vil blive i form af 9 dobbelthuse og har forskellige størrelser på 75 m2, 85 m2 og 95 m2. Dermed er der en størrelse for alle, når boligerne står klar i efteråret.
Hvis du gerne vil flytte til Løkken eller allerede bor her, men gerne vil flytte og bo i Løkken Park Nord, skal du være hurtig. Fire af boligerne er allerede udlejet, mens yderligere seks er på en liste for interesserede lejere.