Hvad er det bedste ved at bo i Løkken - med dine ord?
“Den vidunderlige natur lige uden for døren. Jeg har elsket Vesterhavet og Løkken strand hele livet, og at være landet her, som mit pensionistliv starter, føles som et lykketræf. Næsten lige så vigtigt er det, at der er kulturelle muligheder og fællesskaber. Jeg har kun mødt imødekommenhed fra alle jeg har mødt her. God mulighed for musikalske oplevelser og gode spisesteder.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Løkken til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Løkken sognegård er udgangspunkt for rigtig mange tilbud om deltagelse og fællesskab. Jeg er en flittig gæst og deltager; og har mødt så mange skønne mennesker der. For god mad; Rart Sted.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Glemsom og slem til at tale uden at lige spille det igennem i hovedet først. Undskyld!”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“At være beskæftiget med noget kreativt, at finde løsninger når noget driller. At være aktiv i LIC, i Løkken sangkor, at cykle en tur og at være på stranden hele, lange dage.”
Hvem i Løkken vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Alle mine naboer på Junivej, de skønne venner og veninder jeg allerede har fået her. Alle de mennesker der engagerer sig for at 'vi andre' kan få tilhørsforhold og opleve fællesskab. F.eks. Sognegården, Kaosfabrikken, Kulturhuset, Superbrugsen, Race for Oceans og Turistbureauet, for at nævne nogle.”